mandag den 2. april 2012

Chicken Parmasan (6 pers)





En fantastisk kyllingeret som takket være Chef John er gjort super nem. En ret der smager 
og ser ud som om du har brugt timer i køkkenet, men som i virkeligheden tager 10 min. at forberede =) altså en god ret hvis du vil imponere dine gæster ;)



Ingredienser:
  • 6 kyllingebryst (1 pr mand)
  • 1 glas tomatsauce/marinara sauce
  • 4-6 fed hvidløg Presset
  • 150 g croutoner med hvidløg
  • Mozzarella
  • Parmasan
  • Oliven olie
  • Salt & peber
  • Chili flager
Fremgangsmetode:
  1. Krydr kyllingen godt med salt og peber og brun ved høj varme indtil "lukket".
  2. Kom oliven olie, presset hvidløg og chiliflager i bunden af et stort fad.
  3. Placér kyllingefilleterne i fadet (tykke ender væk fra hinanden) og kom tomatsaucen over.
  4. Kom halvdelen af mozzarellaen og halvdelen af parmasanen på.
  5. Fordel croutonerne henover og kom det sidste af osten over.
  6. Bag i en forvarmet ovn v. 180 gr. i 35-45 min. Indtil kyllingen har en indre temp på ca. 66 gr.
  7. Server med ris, salat og flute.
  8. Miav..!


(Inspiration: http://foodwishes.blogspot.dk/2012/03/chicken-parmesan-casserole-2012-new-hd.html )


onsdag den 21. marts 2012

Smoothie (2-4 pers.)



Min morgen smoothie, sprængfyldt af energi og perfekt til en varm sommerdag på terrassen. =)


Ingredienser:
  • 1 banan
  • 1 æble
  • 1 appelsin
  • 2 dl appelsinjuice
  • 150 g frosne jordbær
  • 1 dL græsk yoghurt

Fremgangsmåde:
  1. Skær de friske frugter ud i 1/8 dele og kom i blenderen.
  2. Tilsæt juicen og yoghurten og blend indtil det er en ensformig væske.
  3. Kom de frosne bær i og blend.
  4. Kom i glas, enten 2 store, eller 3 middel eller 4 små ;)
  5. Nyd...

Ekstra:
  • Grunden til man kommer bærrene i tilsidst er at ikke alle blendere kan håndtere frosne bær (og isterninger).
  • Hvis blandingen bliver for tyk så kom lidt mere juice i.

torsdag den 15. marts 2012

Ovnbagte pommes frites (2 personer)

Nemme og gode pommes frites.

Ingredienser:
  • 2 Bagekartofler (ca. 500 g i alt)
  • 1 dl Oliven olie
  • salt & peber

krydderier:

  • 4 fed hvidløg (presset)
  • Oregano
  • Timian
  • Cayennepeber

(Man vælger selvfølgelig bare de krydderier man bedst kan lide.)


Tilberedning:

  1. Skyl kartoflerne og skær dem ud i lange tynde skiver. (De skal have nogenlunde samme størrelse da de ellers ikke vil bage ens.)
  2. Kom skiverne i en skål med koldt vand og lad dem stå i 20 min.. Skift vandet et par gange.
  3. Imens de stå i vand laver du krydderiblandingen, kom olie, salt, peber, hvidløg og resten af krydderierne i en skål og rør godt rundt.
  4. Efter de 20 min. hælder du vandet fra kartoflerne og kommer blandingen udover, rør rundt i kartoflerne så der kommer olie på alle skiverne.
  5. Tænd oven på 180-200 gr. og lad kartoflerne trække indtil ovnen er klar.
  6. Bag dem i 15-20 min. på varmluft.
  7. Når de er gyldne og sprøde tages de ud, smages til med salt og serveres med det samme.
  8. Går rigtig godt til kylling, ovnbagt eller vendt i rasp.
  9. Velbekomme! ^ ^


Ekstra:

  • Man får virkelig mange pommes frites ud af en enkelt bagekartoffel, flere end man umiddelbart tror.

fredag den 24. februar 2012

Risengrød



Risengrød, metoden jeg bruger til at koge den er taget fra måden man laver risotto på, det er efter min mening en af de bedste måder at sikre sig at grøden ikke brænder på.

Ingredienser:
  • 1 dl Grødris
  • ca 8 dl mælk
  • 2-3 dl vand
  • salt
  • sukker
  • kanel
Fremgangsmetode:
  1. Kom risene og vandet i en gryde og kog (medium-høj temp.) indtil risene har absorberet vandet.
  2. Tilsæt 1-2 dl mælk.
  3. Hvergang risene er ved at koge tilsætter man 1-2 dl mælk.
  4. Gør dette indtil alt mælken er brugt.
  5. Vent indtil det koger igen, skru ned på lavt blus.
  6. rør hvert 5 minut i 15-20 min. indtil den har den ønskede konsistens.
  7. Smag til med salt og Voila risengrød der ikke er kogt på.
  8. Serveres med en 50/50 blanding af kanel og sukker.

torsdag den 16. februar 2012

Mix Powder

En krydderiblanding fra en indisk restaurent, den kan bruges i forskellige retter.

More to come!

Ingredienser:
  • 2 spsk Karry pulver (mild madras karry)
  • 2 spsk Kommen pulver
  • 2 spsk Stødt Koriander
  • 2 spsk paprika
  • 3 spsk Gurkemeje
  • 1 spsk Garam Masala

Fremgangsmetode:

  1. Bland alle ingredienserne og bland godt. (kan evt føres igennem en si)

tirsdag den 14. februar 2012

Hasselbach kartofler

Gode kartofler til stegt kød.

Ingredienser:
  • Kartofler (ca. samme størrelse)(Skrællede)
  • Oliven olie
  • Salt & Peber
  • Andre krydderier (Chili, paprika, BBQ)

Fremgangsmetode:

  1. Skær kartoflen (på den korte led) i 3-5 mm tykke skiver, man skal kun skære 2/3 del igennem så skiverne hænger sammen i bunden. (Man kan få et redskab til hjælp til dette det har form som en æggedeler af træ.)
  2. Placér kartoflerne på en smurt bageplade og pensl med olien.
  3. Krydr med salt, peber og andre krydderier (husk at krydderierne skal komplimentere krydderierne på det kød man serverer til.)
  4. Bag nederst i ovnen ved 225 g i ca 45-60 min.

Pandestegt andebryst


Den bedste ret jeg har smagt (og lavet)

Andebryst:
ingredienser:
  • Andebryst (m. skind)
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmetode:

  1. Tænd ovnen på 200 g.
  2. Krydr andebrystet godt med salt og peber på begge sider.
  3. Placer brystet med skindsiden ned på en kold pande.
  4. Varm stille og roligt op, (dette gør at fedtet fra andebrystet kommer ud.)
  5. Når panden er varm tjek skindet, når det har fået en gyldenbrun farve vend brystet.
  6. "Luk" den anden side af brystet, vend den med skindsiden ned igen og kom hele panden i ovnen.
  7. Bag i 6-8 min.
  8. Hvil i 20 min (VIGTIGT.!!).
  9. Skær i 1-1,5 cm tykke skiver. og server med det samme.

Ekstra:

  • Har man ikke en pande der kan komme i ovnen så kan man overføre brystet og fedtet til et fad, (fadet skal have været i ovnen fra start af så det ikke er koldt).
  • Hvis man ikke lader det hvile flyder alle safterne ud af kødet.