![]() |
Desværre det bedste mit kamera kunne præstere :-/ |
Bagekartofler med fyld er en klassiker, og når man kombinerer den med månebarnets facon så har man noget der sagtens kunne gå hen og blive en stabil ret i mit køkken.
Man kan godt servere den som tilbehør, men kombinationen af den rustikke bagte kartoffel, den salte BBQ-marinade, facon, løg og champignoner gør denne ret et måltid i sig selv.
Jeg valgte at bruge silken tofu fordi jeg ville se om det i sig selv kunne holde sammen på fyldet, og det gik fint =)
Der er nok til 4 bagekartofler, og jeg kan sagtens spise 2 selv, men jeg var også sulten. Så det er 2-4 personer alt efter tilbehør og sult.
Ingredienser:
- 4 bagekartofler - renset
- Oliven olie
- 200 g. silken tofu - i tern
- 200 g. Champignon - groft hakket
- 1 løg - groft hakket
- 8 spsk. olie
- 6 spsk. eddike
- 2 spsk. ketchup
- 2 spsk. sojasauce (eller tamari)
- 2 tsk. brun farin
- 4 fed hvidløg - presset
- 5 tsk. paprika
- 4 spsk. gærflager
- 2 tsk. karry
- 4 tsk. salt
- Timian
Fremgangsmåde:
- Kom bagekartoflerne i en forvarmet ovn på 200 gr. (180 gr. varmluft) og bag i 1 time. Imens den bager forberedes fylde:
- Varm en pande op til medium-høj varme og steg tofuen indtil brunet ca. 5-10 min. (den vil smuldre fuldstændig som man rør rundt i det).
- Imens det steger blandes alle ingredienserne i marinaden.
- Kom den stegte tofu i marinaden og rør det sammen.
- Steg champignonerne på den stadig varme pande indtil de har frigivet deres væske og er blevet en smule brune.
- Kom champignonerne og løgene ned i marinaden og rør det sammen. Lad det trække i et par minutter.
- 10 min. før kartoflen er færdig så kommes alt fyldet og marinaden på panden og steges igennem på medium varme.
- Når kartoflen er færdig skæres toppen af med en skarp kniv (ca. den øverste 1/6 dl af kartoflen skæres af). Og fyldet skrabes ud med en ske, pas på ikke at ødelægge skindet, lad en tynd hinde af kartoffel være langs skrællen så den holder formen.
- Bland kartoffelfyldet sammen med resten af fyldet, fyld de tomme skind med så meget fyld som man kan stoppe ned i (der vil være en del tilovers, det kan serveres ved siden af). Drys med lidt timian.
- Bag i ovnen i 10 min. og server =)
(Inspiration: http://maanebarnet.org/2012/05/31/facon/ & http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=18881)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar