onsdag den 27. august 2014

Vegansk og glutenfri rødbedechokolade kage!


Som jeg udvikler mig selv og min måde at spise på har jeg med tiden indset at der er et par ting jeg med det samme finder en måde at lave. Det ene det er pizza, og det andet det er chokoladekage!

Det er nemt nok at lave chokoladekage som alt-spiser, som vegetar, som veganer og som gluten-allergiker. Men når man kombinerer det at være Veganer med glutenfri så er man i en snæver boldgade. Det tog mig flere forsøg at finde en opskrift jeg var tilfreds med, inklusiv flere idéer der ikke virkede, men nu kan jeg stolt sige at denne kage er præcis som en chokoladekage skal være, DEKADENT!



Der er sikkert nogle som er lidt betænkelige ved at komme rødbeder i en kage, men 'fret not', din kage kommer ikke til at smage af rødbeder, det rødbederne gør er at give en mushy konsistens, og også at holde lidt sammen på kagen.


Med hensyn til avocado cremen, strengt taget er den ikke nødvendig og kagen kan godt spises uden, men det er den der gør kagen så over-the-top chokolade lækker.


Jeg ved ikke om man kan købe havremel, jeg laver det bare ved at komme havregryn i min minihakker, det samme med mandel mel. Det er ikke sikkert at man kan stykkerne igennem en si, så jeg får så meget igennem som jeg kan, og resten det kommer jeg i som det er.

Man kan enten lave én kage (springform ca. 24 cm) og smøre cremen på den, eller lave 2 mindre kagebunde (springform ca. 20 cm.) og smøre halvdelen af cremen imellem, og halvdelen på toppen.

Skulle vi ikke snart lave noget kage? Jo jo, her kommer ingredienserne, geez..

Ingredienser:

Kagedejen:
  • 2 rødbeder - medium størrelse

  • 4,8 dl Mandelmælk (kan erstattes af anden plantemælk)(man kan også bytte 1-2 dl. ud med yoghurt)
  • 1 spsk. citronsaft

  • 3,6 dl. (rør)sukker
  • 1,2 dl. kokosolie - smeltet
  •  1 spsk. vanille ekstrakt

  • 3,6 dl. havre mel - (blend havregryn i en foodprocessor)
  • 1,8 dl. mandel mel - (hak mandler i en foodprocessor)
  • 2,4 dl. kakaopulver
  • 2 tsk. Natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • knivspids salt

Avocado cremen:
  • 2 avocadoer - modne, og udstenede
  • 1,2 dl. kakaopulver
  • 1,2 dl. ahorns sirup
  • 2 spsk. kokosolie - smeltet
  • ½ tsk. vanille ekstrakt
  • ganske ganske lidt salt. ½ knivspids :p
    • evt. 2 spsk. stærk kaffe.



Fremgangsmåde:

Rødbedepuré:  

1. Vask rødbederne og skær enderne af dem. Pak dem ind i sølvpapir, og bag dem i ovnen v. 200 gr. i ca. 60 min.. Tag dem ud og se om de er "fork-tender", (se om en gaffel let går ind til midten.) Hvis ikke giv dem noget mere.


2. Pil skrællen af dem, og kom dem i en foodprocessor. Hak dem indtil det er puré. Tag 2,4 dl.pure fra. (lidt fra eller til er helt ok!).

 


Kagedejen:

1. Kom mandelmælk og citronsaft i en stor skål, og pisk det sammen. Lad det stå i 5 minutter.

2. Forvarm ovnen til 175 gr. Og kom bagepapir i bunden af en springform(e) og smør siderne med fedtstof.

3. Kom rødbedepuré, sukker, kokosolie og vanille ekstrakt i og pisk det sammen med en håndmikser indtil det skummer let. (dette gøres så kokosolien ikke skiller fra resten af væden.)

   
Jeg elsker den farve rødbede giver =D
4. Placer en si over skålen, og kør resten af ingredienserne igennem (Havremel, mandelmel, kakaopulver, natron, bagepulver og salt). Rør det godt sammen.


5. Hæld det over i bageformen og bag indtil man kan stikke en tandstik i uden fugtig dej følger med op. Den originale opskrift siger 30-35 minutter, jeg plejer at skulle give den 45-55 minutter, så lad din intuition og tandstikkerne være din guide ;-)

6. Tag den ud af ovnen, og lad den køle helt af før du løsner springformen.


Avocado cremen:

1. Skrab avocadokødet ud og kom det i en foodprocessor. Blend det indtil smooth.

2. Tilføj resten af ingredienserne og blend det sammen til en dejlig tyk masse.

 Servering:

1. Spred cremen ud over kagen i et tykt lag. Der burde være nok til siderne også. (eller hvis du har lavet 2 bunde, så spred halvdelen i midten, og den anden halvdel ovenpå.) Lad cremen sætte sig.


2. Så er den klar til at blive serveret for dine gæster =)


(Inspiration: www.coffeeandquinoa.com/2014/03/fudgy-chocolate-beet-cake-with-chocolate-avocado-frosting-vegan-and-gf/)

Tjek hendes blog ud, hun har nogle fantastiske billeder af kagen:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar