lørdag den 15. august 2015

Glutenfri Pizzabund (sprød og god!)



Jeg har længe ville dele denne opskrift på min blog, og nu gør jeg det =D

Jeg havde en periode sidste år hvor jeg var glutenfri. Noget af det første jeg ville have en opskrift på var en god glutenfri pizzabund, jeg havde nogle kriterier.


  • Nem, eller ihvertfald ikke vildt besværlig!
  • Sammenhængende - en vigtig ting at være opmærksom på når man bager glutenfrie ting.
  • Sprød
  • Velsmagende - Ellers kan det jo være lidt ligemeget ikke!?

Jeg fandt en lækker opskrift og har brugt den lige siden. Selv efter jeg stoppede med at være glutenfri er det stadig en opskrift jeg vender tilbage til fordi den er så nem, hurtig og god.

En af fordelene ved denne dej er at den ikke skal æltes og hæve, hvilket hvis man har prøvet at bage noget -ever!- ved er den mest tidskrævende del af det hele.

Jeg har skiftet lidt ud fra den originale version, jeg ejede og ejer fx. stadig ikke Xanthan Gum, jeg tilsatte også lidt lidt majsmel i stedet for brunt rismel hvilket virkede virkelig godt.

Vandmængden er lidt speciel, i den originale opskrift siger den 1,75 + 1,75 dl, men min erfaring siger mig at det er ALT for meget. så prøv dig lidt forsigtigt frem tilsidst.

Ang. gær og bagepulver.. Jeg har prøvet at lave den uden nogle af delene og forskellen er ikke vildt stor, den er en lille smule mere luftig, men det er det, så jah.. gør hvad du lige har lyst til =)

Jeg bruger bunden af en springform til at sprede det ud på, og i denne opskrift er det til 2 pizzaer med en springform Ø 24 cm.

Ingredienser:

  • ½ pakke gær
  • 1,75 dl. lunkent vand
  • 1 spsk. sukker

  • melblanding:
    • 2,5 dl. rismel
    • 2,5 dl. tapioca starch
    • 2,5 dl. majsmel
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. sukker (endnu)
  • ½ tsk. bagepulver

  • 1 spsk. oliven olie (kan undlades)
  • 0-1 dl. lunkent vand.
Fremgangsmåde:

1. Opløs gæren i det lunkne vand, efter det har stået 1 min. så opløs 1 spsk. sukker i. lad det stå imens man blander de tørre ingredienser.

2. i en anden skål; Bland rismel, tapioca starch og majsmel sammen med et piskeris (for at mixe det godt sammen),  kom den sidste spsk. sukker, salt og bagepulver i og mix det godt.

3. Lav en fordybning i midten og kom gærblandingen og oliven olien i. Bland sammen med en ske, der mangler sandsynligvis noget væske, start med ca. ½ dl. og tilsæt mere hvis det mangler. Konsistensen skal være et sted mellem modeler voks og juledekorations ler :p


4. Kom bagepapir eller olie+rismel på en plade og spred det ud på, (her er det super sejt at det har konsistens som ler, for så er det lige til at sprede ud.) 


5. Bag i en forvarmet ovn på 175 gr. i ca. 20 min. eller indtil den ser tørret ud og lidt gylden.

6. Tag den ud, kom tomatsovs, fyld og evt. ost på og kom den tilbage i ovnen.. 




7. Bag den færdig i ca. 20 min. Indtil helt sprød og gylden. 


8. Nyd din gyldne glutenfrie pizza ;)



Mit fyld på disse pizzaer var:

1
    • Tomatsauce
    • Rødløg
    • Kartoffelskiver
    • Soja chunks med facon marinade
    • Facon strimler
    • Paprika strimler
    • Ost baseret på Plantepushernes Åhst (minus eddike og tahin)

2
    • Tomatsauce
    • Rødløg
    • KartoffelSkiver
    • Soja chunks med facon marinade
    • Soja chunks stegt i olie, salt og peber
    • Soja chunk, stegt med løg og hvidløg
    • Soltørret tomater i strimler
    • Ost baseret på Plantepushernes Åhst (minus eddike og tahin)


(Inspiration: pizzadej: https://minimalistbaker.com/the-best-gluten-free-pizza-crust-sauce/)