Denne opskrift har jeg ville prøve lige siden jeg så den på månebarnets blog, og i dag blev dagen =)
Det smagte rigtig godt, og det bliver noget jeg vil lave igen i fremtiden.
Ingredienser:
- 4 store pastinakker (1 pr. mand) - Skrællede
- 2 dl mel
- 2-2,5 dl rismælk
- 1 tsk. karrypulver
- 1 tsk. paprika
- 3 fed hvidløg
- 2 tsk. havsalt
- peber
- Rasp
- Olie eller magerine til stegning
Fremgangsmåde:
1: Skær pastinakkerne ud på langs i 0,5 cm tykke skiver.
2: Steg dem brune i olie på en pande.
3: Imens de steger laver man melblandingen. Kom Mel, mælk, karry, paprika, hvidløg, salt og peber i en dyb tallerken, rør godt rundt. Kom rasp i en anden dyb tallerken.
4: Når pastinak stykkerne er gyldne så tag dem af panden og lad dem køle af i et par minutter.
5: Tag et stykkerne og vend dem i melblandingen, dryp af, og vend dem i raspen.
6: Steg dem indtil raspen er gylden.
7: Server fx. med kogte kartofler og persillesovs.
(Inspiration: http://hijaluna.wordpress.com/2012/01/19/fredsfisk/)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar