Til min fødselsdag i år ville jeg have en kage, men jeg havde ikke lyst til chokoladekage eller traditionel lagkage, så hvad gør man så?
Jeg spurgte mig selv "Thor hvad har du lyst til?" svaret var appelsin og kokos, og så blev jeg jo nødt til at opfinde sådan en slags kage =D
Men kagen var ikke nok, der skal jo også creme til, det er jo en fødselsdagskage, så til det lavede jeg en appelsincreme og ovenpå kom jeg flødeskum og orangezest.
Det blev en helt vild lækker kage, og som alle andre lagkager så smager den endnu bedre dagen efter hvor alle delene har fået lov at "smelte" sammen =)
Ingredienser:
Kagen:
Det våde
- 2,5 dl kokosmælk
- 2,5 dl frisk presset appelsinsaft
- 2 tsk eddike
- 150 g kokosflager
- 4 store spsk. flormelis
- 300 g mel
- 2 tsk vanillesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1,5 tsk natron
- 125 ml piskefløde (jeg brugte ½ alpro)
- ½ brev dr. öetker kagecremes pulver
- zesten fra 1 økologisk appelsin
- saften fra 2 appelsiner
- 125 ml piskefløde
- zesten fra 1 økologisk appelsin
Kagen:
- Klargør en kageform (jeg brugte en 22 cm Ø springform og den virkede fint, den kunne sagtens være en smule mindre) og varm en ovn v. 175 gr.
- Bland appelsinsaft, kokosmælk og eddike i en lille skål og lad det stå i et par minutter imens du blander de tørre ingredienser.
- Kom det tørre i en stor skål og mix det med en gaffel.
- Pisk flormelis i den våde blanding indtil det er opløst og kom kokosflagerne i også.
- Kom det våde i det tørre under omrøring.
- Overfør dejen til springformen, og bag den i ovnen i ca. 25 min., hold øje med den og tjek med en tandstik/bambuspind når den ser klar ud.
- Tag den ud og lad den køle af til stuetemperatur inden du fjerne formen og lader den køle helt af på en rist.
Cremen:
- Kom alle ingredienserne i en skål og pisk indtil det er stift. (hvis det forbliver tyndt så kom det i køleskabet for at køle og tykne).
- Del kagen i to på langs, (så man har to cirkelformede stykker kage), og smør cremen ud på det underste lag.
- Pisk den anden halvdel af piskefløden og fordel det udover toppen/resten af kagen.
- Drys med orangezest.
Så er den klar til at servere =)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar