Er det muligt at lave en sund nutella?
Jeg googlede lidt rundt men jeg var ikke tilfreds med nogle af de opskrifter jeg fandt, så jeg besluttede mig for at prøve selv. Jeg gik ud fra min originale nutella opskrift og byttede ud hvor jeg følte for det og resultatet blev virkelig godt (så godt at glasset var tomt efter besøg fra nogle venner der lige skulle smage =)
Den største forskel på denne og "rigtig" nutella er fedt mængden. Jeg har byttet det ud med vand, og tro det eller ej, man kan (næsten) ikke smage forskel =D
Ingredienser:
- 16-20 dadler
- 125 g hasselnøddekerner
- 3-4 spsk. kakaopulver
- 2 tsk. vanille essens
- 2 dl vand
Ekstra!
For mere sødme tilsæt
- agave sirup
- flormelis
Fremgangsmåde:
- Læg hasselnøddekernerne på en bageplade og kom den i en ovn på 150 gr. bag dem indtil de "syder" og der spreder sig en dejlig duft af hasselnødder.
- Tag kernerne ud og overfør dem til en skål. Kom låg på og ryst af al din magt i 20 sekunder. Åbn, fjern de kerner hvor den brændte skal er faldet af, tom skålen for skaller, sæt låget på igen og gentag indtil alle kerner er (mere eller mindre) rene.
- Kom de nu afskallede kerner i en foodprocessor/minihakker (*hvis du ikke ejer nogle af disse redskaber så kan du komme dem i en pose og knuse dem forsigtigt med en kagerulle indtil det er småt krymmel) og hak indtil det er melet og begynder at klæbe sammen.
- Kom dadler, kakao, vanille essens og vand i og blend indtil det er en ensformig masse.
- Smag på det, og tilsæt mere kakao, vanille, eller sødemiddel - alt efter hvad du syntes smager bedst =)
- Kom i et passende glas og stil i køleskabet til at køle helt ned.
- Brug det som smørepålæg, til is, eller til en morgenfrugtskål der lige skal være lidt bedre end sædvanligt =)
mmm... Nutella =)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar