fredag den 27. juni 2014

Glutenfri pizzaboller



Maj måned har jeg prøvet at være glutenfri for at se om jeg kunne mærke en ændring i min krop. Der skete ikke det helt store (sammenlignet med nogle af mine venner), men der var dog nogle positive ting ved det, 1; jeg blev til tider mere klar i hovedet. 2; jeg spiste ikke så meget brød. 3; jeg lærte en hel masse spændende om det glutenfrie køkken.

Jeg er ikke 100% glutenfri længere, men jeg laver stadig en masse glutenfrie ting, fordi jeg syntes det er spændende at presse mig selv, især i køkkenet.

Jeg brugte disse pizzaboller til burgere, se opskriften hér.



Ingredienser:
  • 20 g. gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 1,5 tsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 2,5 spsk. olivenolie
  • 2 1/3 spsk. FiberHUSK 
  • 200 g spinat - hakket (optøet og drænet)
  • 2/3 dl oliven - fint hakket (kan undlades)
  • 1 dl soltørrede tomater - fint hakket (kan udelades)
  • 1 dåse tomatpure
  • ½ tsk. oregano
  • ½ tsk. timian
  •  80 g kikærtemel
  • 110 g majsmel
  • ca. 275 g fuldkornsrismel
 Fremgangsmåde:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt honning og lad det stå i 5 minutter til det skummer.
  2. Kom salt, olivenolie og fiberHUSK i og pisk det godt sammen med et piskeris. Lad stå i 5 minutter til det bliver som gelé.
  3. Rør fyldet i; spinat, oliven, soltørrede tomater, tomatpure, oregano og timian.
  4. Tilsæt kikærtemelet, majsmelet og ca. halvdelen af rismelet og rør det sammen med en røremaskine eller elpisker med dejkroge på. Tilsæt mere rismel indtil det er en fast dej.
  5. Drys rismel på bordet og skrab dejen ud på. Ælt den med hænderne og tilsæt rismel, indtil det er en nogenlunde fast dej. (glutenfrie deje er mere klæbrige end glutendeje.)
  6. Del dejen i 12 stykker og form dem til boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  7. Hæv tildækket i 1 time.
  8. Bag dem i 30 minutter på 200 gr. (180 gr. varmluft).
  9. Lad dem køle af, og server.

 

(Inspiration: glutenfristart.dk/glutenfri-pizzaboller-med-spinat/ )

søndag den 22. juni 2014

Durian classic pink og green version!



Pink version:
Jeg skrev "Durian Classic" ind for lidt siden, og jeg syntes den er rigtig god, men engang imellem så mangler jeg mine jordbær, så jeg prøvede at kombinere dem og det var sødt og sødt men på den gode måde, plus de frosne jordbær gør den dejlig kold her i sommervarmen =)

Ingredienser:
  • 4 bananer (godt modne)
  • 12 dadler - udsenede
  • 1½ dl. koldt vand (måske mere)
  • 2 dl. frosne jordbær
Fremgangsmåde:
  1. Kom  bananer, dadler og vand i blenderen og blend.
  2. Tilsæt jordbær og blend. (hvis den bliver for tyk så tilsæt mere vand)
  3. 1-2-morgenmad!

 

Green version:
Hvis man vil have noget grønt til morgenmad så kommer man bare frossen spinat i, og smager den til med agavesirup og/eller vanilje essens =)

Ingredienser:
  • 4 bananer (godt modne)
  • 12 dadler - udsenede
  • 1½ dl. koldt vand (måske mere)
  • 2 dl. frossen spinat
  • evt. 1 spsk. agave sirup
  • evt. 1 tsk. vanilje essens
Fremgangsmåde:
  1. Kom  bananer, dadler og vand i blenderen og blend.
  2. Kom frossen spinat i og blend. (hvis den bliver for tyk så tilsæt mere vand.)
  3. Smag på den, hvis den er for bitter, så tilsæt agave og/eller vanilje essens.
  4. Grønt til morgenmad, kan det være bedre?

onsdag den 18. juni 2014

Fyldte champignoner



Jeg skulle grille med nogle gode venner og jeg skulle beslutte mig for hvad jeg ville have med udover den obligatoriske salat. Jeg valgte at lave mine "BBQ hot wings" og så ville jeg prøve noget nyt så jeg lavede fyldte champignoner, og det var lækkert, meget bedre end jeg forventede. Dem der smagte dem var også glade for dem, så det er et kategoriseret som et hit i min bog =)


De er perfekte til grill men kan også sagtens laves i ovnen.

Man skal selvfølgelig helst bruge store champignoner til det her, da små vil være et værre pille arbejde, og man vil sandsynligvis blive mere frustreret end noget andet, og madlavning skal være sjovt : p

Ingredienser:
  • 450 g. champignoner - skyllet
  • 1/4 Broccoli (ca. 2 store florets)
  • ½ Rødløg - fint hakket
  • 2 fed hvidløg - presset
  • 1 spsk. balsamico
  • 1 spsk. Soya sauce
  • ½ spsk. oliven olie
  • (peber)
Fremgangsmåde:
  1.  Fjern forsigtig roden/stilken fra champignonerne med fingrene, hak dem fint. Tag en teske og skrab stille og roligt lamellerne og en god del af indmaden ud af hver champignon, pas på ikke at flække den eller bryde igennem.
  2. Kom broccolien i en gryde med letsaltet kogende vand og kog indtil de er møre (2-4 minutter). Dræn vandet fra og skær broccolien ud i små stykker.
  3. Kom alle ingredienserne i en skål og bland godt sammen. Lad det trække i minimum 15 min. i køleskabet. Smag til med balsamico, soya og peber.
  4. Tag de udhulede champignoner og pres fyld ned i dem med en teske. Fordel det overskydende fyld på toppen af dem.
  5. Nu er de klar til grillen eller ovnen.
  6. Grill dem i 5-7 minutter (med fyld siden op!). Eller kom dem i et ildfast fad og bag dem i 10-15 min.
  7. Bon appetit!

søndag den 15. juni 2014

Rice Crispy treat (nutella version)



Jeg så en pose rice krispys (eller Funny Crunch som disse hed) da jeg var nede og handle og fik lyst til at lave noget med dem, og efter et hurtigt kig på posen og nettet besluttede jeg mig for at lave Rice Krispy Treats,. Jeg havde dog ingen skumfiduser så jeg lavede min egen version med nutella.

Jeg brugte min hjemmelavede nutella, men du kan sagtens bruge en købt i butikken.



Ingredienser:
(Ca, 12 stk.)
  • 25 g kokosolie
  • 40 g agavesirup
  • 40 g rørsukker
  • 1-2 dl nutella
  • 2-3 dl Rice Crispy/Funny Crunch (puffede ris)
  • lidt fedtstof til at smøre en form
Fremgangsmåde:
  1. Smelt kokosolien, agavesirup og rørsukker sammen i en gryde på medium-svag varme.
  2. Kom nutellaen i og rør det sammen. Tag gryden af varmen.
  3. Tag 2 dl. Rice Crispy i og vend dem i chokolademassen. Tilføj flere Rice Crispy hvis massen er for flydende.
  4. Tag en form, enten firkantet eller som mig, en muffin form, og smør den i bunden med fedtstof.
  5. Tag chokolademassen og pres den i bunden af fadet i et fladt lag. Pres det godt sammen!
  6. Stil i køleskabet i 30 min. Flip dem ud af formen, og skær dem ud i spiselige størrelser.
  7. Server =)

torsdag den 5. juni 2014

Teaser...

Hej allesammen.

Jeg har desværre ret travlt på universitetet lige i øjeblikket så jeg har ikke tid til at skrive nye opskrifter ind, men i stedet for så får i lige en teaser for de kommende opskrifter:


Bulgur salat

Glutenfri pizzaboller

Glutenfri Soy4You burgere

Glutenfri pizza

Hvidløgskartoffelmos og blomkåls bearnaise

Vegansk koldskål

2 slags olie og saltfrie kartofler & Veganer Madsens brune sovs!

Cresent Frugttærte m ny jordbær is

Håber det frister jer lidt, vi ses snart igen =)

 Mvh.
    Thor

søndag den 1. juni 2014

Bagekartoffel med BBQ fyld


Desværre det bedste mit kamera kunne præstere :-/

Bagekartofler med fyld er en klassiker, og når man kombinerer den med månebarnets facon så har man noget der sagtens kunne gå hen og blive en stabil ret i mit køkken.

Man kan godt servere den som tilbehør, men kombinationen af den rustikke bagte kartoffel, den salte BBQ-marinade, facon, løg og champignoner gør denne ret et måltid i sig selv.

Jeg valgte at bruge silken tofu fordi jeg ville se om det i sig selv kunne holde sammen på fyldet, og det gik fint =)

Der er nok til 4 bagekartofler, og jeg kan sagtens spise 2 selv, men jeg var også sulten. Så det er 2-4 personer alt efter tilbehør og sult.

Ingredienser:

  • 4 bagekartofler - renset
  • Oliven olie
  • 200 g. silken tofu - i tern
  • 200 g. Champignon - groft hakket
  • 1 løg - groft hakket 
Barbeque Marinade:

  • 8 spsk. olie
  • 6 spsk. eddike
  • 2 spsk. ketchup
  • 2 spsk. sojasauce (eller tamari)
  • 2 tsk. brun farin
  • 4 fed hvidløg - presset
  • 5 tsk. paprika
  • 4 spsk. gærflager
  • 2 tsk. karry
  • 4 tsk. salt
Andet:
  • Timian

Fremgangsmåde:
  1. Kom bagekartoflerne i en forvarmet ovn på 200 gr. (180 gr. varmluft) og bag i 1 time. Imens den bager forberedes fylde:
  2. Varm en pande op til medium-høj varme og steg tofuen indtil brunet ca. 5-10 min. (den vil smuldre fuldstændig som man rør rundt i det).
  3. Imens det steger blandes alle ingredienserne i marinaden. 
  4. Kom den stegte tofu i marinaden og rør det sammen. 
  5. Steg champignonerne på den stadig varme pande indtil de har frigivet deres væske og er blevet en smule brune.
  6. Kom champignonerne og løgene ned i marinaden og rør det sammen. Lad det trække i et par minutter.
  7. 10 min. før kartoflen er færdig så kommes alt fyldet og marinaden på panden og steges igennem på medium varme.
  8. Når kartoflen er færdig skæres toppen af med en skarp kniv (ca. den øverste 1/6 dl af kartoflen skæres af). Og fyldet skrabes ud med en ske, pas på ikke at ødelægge skindet, lad en tynd hinde af kartoffel være langs skrællen så den holder formen.
  9. Bland kartoffelfyldet sammen med resten af fyldet, fyld de tomme skind med så meget fyld som man kan stoppe ned i (der vil være en del tilovers, det kan serveres ved siden af). Drys med lidt timian.
  10. Bag i ovnen i 10 min. og server =)

   
(Inspiration: http://maanebarnet.org/2012/05/31/facon/ & http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=18881)