fredag den 7. juni 2013

Barbeque Pulled pork (vegansk) (2 pers.)


Vegetarisk svinekød??? Jeg ved det godt, det hér vegetar-noget bli'r bare mærkeligere og mærkeligere, heldigvis er det på den gode måde :-)
 
Grundet til det hedder 'pulled pork' er ikke så meget på grund af smagen, men mere konsistensen af 'kødet', og hemmeligheden - Jackfruit!

Hvis du nu sidder og tænker "Hvad er jackfruit for noget?" så tænkte jeg præcis det samme da jeg stødte på denne opskrift. Det er jordens største træbåren frugt (spændene hva', tænk at man kan lære ting på en madblog).


Det man skal bruge er 'jackfruit i lage' (Jackfruit in brine) og kan som regel findes i asiatiske kiosker, de sælges i grønne/blå dåser. Det er vigtigt at det er denne man køber og ikke 'Jackfruit i sirup'!


NB! En ting der skal bemærkes er tilberedningstiden, det skal stå og simre i mindst 1 time, og bagefter skal det have lov til at stå i køleskabet i yderligere 3 timer (minimum). Derfor kan det anbefales at lave det dagen inden og varme det op. Men det er en ret simpel opskrift, så lad endelig ikke den lange tid skræmme jer. =)

Undskyld ventetiden, nu; til opskriften!

Ingredienser:



  • 1 dåse jackfrugt i lage
  • 0,5 løg - hakket
  • 4 fed hvidløg - finthakket
  • 1 dl. bbq sauce (bare ens favorit)
  • 2 spsk. Olievenolie til stegning
  • Salt og peber







Fremgangsmåde:

1: Dræn lagen fra jackfrugten, skyl det godt. Pres så meget væske ud af stykkerne som du kan, læg stykkerne tilbage i dåsen, fyld med vand, dræn vandet og pres så meget du kan ud af det igen. (Man gør dette for at fjerne så meget af den bitre smag lagen giver som muligt.)

 

2: Kom olivenolie i en varm pande og sautér løg og hvidløg i et par minutter.

3: Tilføj frugten og steg med i yderligere et par minutter.

 

4: Kom bbq saucen i en lille gryde, kom indholdet fra panden i og bland godt sammen. Krydr godt med salt og peber, og tilsæt lidt vand.

 

5: Lad det simre under låg, på laveste blus, i mindst 1 time men gerne mere, (mit stod 3 timer). Tilføj vand hvis det begynder at brænde på. eller mere bbq sauce hvis man syntes det mangler.
(Hvis man har en slow-cooker vil den være optimal at bruge hér.)

6: Stil det til at trække i køleskabet i minimum 3 timer. (Dette hjælper med at fjerne det sidste at den bitre smag.)

7: Inden servering varmes det igennem på en pande, og smages til med salt og peber.


-Sjovt ikke, og man kan oprigtigt sige at man har fået frugt til aftensmad =D




(Inspiration: http://chowvegan.com/2008/05/28/bbq-pulled-jackfruit-sandwich/)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar