søndag den 9. marts 2014

Kikærtesalat



Jeg har spist en hel del rugbrød på det seneste, og af den grund har jeg forsøgt mig med et par nye pålægs idéer. Denne gang var det kikærtesalat (også kendt som vegansk tunsalat) jeg forsøgte mig med, og den faldt lige i min smag =)

Jeg kom karry i min så den smager nok nærmere som karrysalat, men man kan undlade at komme det i for en mere traditionel opskrift.

Ingredienser:
  • 1 ds kikærter - drænet og skyllet
  • 1 stang bladelleri - hakket i tynde skiver
  • ½ løg - fint hakket
  • 1 tsk. oliven olie
  • 1,5 spsk. yoghurt
  • 1 spsk. tahini
  • Saften fra ½ citron (evt mere)
  • 1 tsk salt
  • 1,5 tsk friskkværnet peber
  • 1 tsk. karrypulver
Fremgangsmåde:
  1. Kom de skyllede og drænede kikærter i en foodprocessor og "pulsér" det et par gange, der må/skal meget gerne være nogle store stykker kikærter tilbage.
  2. Kom kikærtemosen over i en skål, tilsæt alle de resterende ingredienser og rør godt sammen.
  3. Smag til med citron og kom mere i hvis man føler for det.
  4. Stil den i køleskabet i 30 min for at trække, og så er den ellers klar til servering =)
  5. (Jeg havde ikke noget selv, men dild, purløg og persille vil allesammen gå rigtig godt til kikærtesalaten =)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar