onsdag den 16. juli 2014

Glutenfrie bøffer


Disse kan bruges som enhver anden bøf. Jeg brugte mine i burgere med glutenfrie pizzaboller og det smagte skønt.

Jeg fulgte en opskrift jeg fandt på facebook, originalt var den uden hørfrø-æg og kikærtemel, min mine bøffer hang ikke særlig godt sammen så jeg tilføjede det.

Ingredienser:
  • 1 pose soy4you
  • 1 squash - fint revet
  • 3 gulerødder - fint hakket
  • 2 løg - fint revet 
  • ½ dl. sojasauce
  • ½ dl. oliven olie
  • salt 
  • Peber 

Bindemiddel:
  • 2 spsk. hørfrø
  • 10 spsk. vand
  • kikærtemel

Fremgangsmåde:

1. Kom alt undtagen "bindemiddel" i en skål og bland det godt sammen. Lad det stå og trække imens du laver hørfrø-æggene.

2. Kom hørfrø og vand i en gryde og bring det i kog ved middel-høj varme. Huske at røre rundt. Når det koger skrues der ned til middel, lad det koge i 3-4 minutter, stadig under omrøring.

3. Tag gryden af varmen, og si væsken fra hørfrøene. Stil væsken i køleskabet og lad det blive tykt. (Gem frøene, de smager rigtig godt i bagværk.) Efter 10-15 minutter burde det være som æggehvider (eller tykkere).

4. Tjek konsistensen af din fars, tilsæt hørfrø-æg og kikærtemel indtil du kan forme en bøf der hænger sammen. Form resten af farsen til bøffer.



5. Steg dem i lidt olie på en pande ved middel-høj varme indtil brune på begge sider og varme hele vejen igennem.


6. Nyd din veganske glutenfrie bøf =)



Til Burgeren brugte jeg:
  • 2 Glutenfrie pizzaboller
  • 2 Glutenfrie bøffer
  • Salat
  • Agurk
  • Løgringe
  • Steget champignon
  • Peberfrugt
  • Cherry tomater
  • Barbeque sauce
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar