onsdag den 12. september 2012

Den falske ret (fake Shepperds Pie) (4-6 pers.)


Denne ret kan bedst beskrives som "fake Shepperds pie" da der bruges oksekød istedetfor får/lam, faktisk er det min minimal kød kødsovs så den er også falsk, og kartoffelmosen er heller ikke rigtig, (åh, så meget falskhed..) heldigvis smager den super godt =)

Vær opmærksom på at kødsovsen skal stå i minimum 2 timer og simre, og den tager ca. 30 min. at lave, så start med denne i god tid. (Man kan også sagtens lave den dagen før.)

Ingredienser:

Kødsovs:
  • 250 gr Oksekød
  • 200 gr Gulerødder
  • 500 gr Champignoner
  • 1 Stort løg
  • 1 Rødløg
  • 1 glas (ca.400 ml) Marinara sauce (2 glas er også fint.)
  • 1 Rød peberfrugt
  • 4 fed Hvidløg
  • ½ Chilipeber
  • Salt
  • Peber
  • Timian
  • Olivenolie til stegning.
Mos:
  • 500 gr kartofler (renset/skrællet vægt)
  • 500 gr Gulerødder (Renset/skrællet vægt)
  • Salt
  • Peber
  • 1 klump Smør
  •  1-2 dL Mælk
(andet: man skal have en masher/moser se hér)

Fremgangsmetode:

Kødsovs:
  1. Skræl og riv gulerødderne.
  2. Champignoner, løg, rødløg, peberfrugt, hvidløg og chilipeber hakkes så fint som muligt. (Champignonerne skrumper ind så de må gerne være grovhakkede. Hvidløget kan evt. presses.)
  3. Kom olivenolie i en gryde og varm til middelvarme.
  4. Kom løg, rødløg og oksekød i og steg ved middel indtil kødet er brunet.
  5. Kom champinonerne i og skru op til medium-høj indtil størstedelen af vandet er kogt væk.
  6. Tilsæt gulerødder og gør det samme.
  7. Hæld marinara saucen over, skyl glasset med vand og hæld det i.
  8. Kom peberfrugt, hvidløg og chilipeber, salt, peber og timian i.
  9. Når det koger igen så skru ned på lavt blus, kom låg på og lad det simre i 2-4 timer. (Rør rundt i den et par gange imens det simrer.)
Den lange kogetid gør at grøntsagerne og kødet "fusionere" og det gør at man stadig får denne kødsovs-fornemmelsen.

Mos:
  1. Skær kartoflerne ud i ca. lige store stykker, (der er ingen grund til at skære dem i små tern, i halve er fint.)
  2. Del gulerødderne i 2, og flæk dem på langs.
  3. Kom den i en gryde, dæk med vand, tilsæt salt.
  4. Kog indtil grøntsagerne er meget møre.
  5. Hæld vandet fra og placér gryden på det stadig varme blus så det sidste vand fordamper.
  6. Tag din masher og kør 2 omgange. Tilsæt smør og kør 3 omgange. Tilsæt mælk og rør rundt med masheren. Smag til med salt og peber og pisk med et piskeris i 15 sek. for at få noget luft i.

Sammensætning:
  1. Tag en ildfast fad og fyld kødsovs i bunden 1/3 til halvvejs op.
  2. Fordel mosen ligeligt henover.
  3. Kom staniol over og kom i en forvarmet ovn v. 200-220 gr. i 30 min.
  4. Fjern staniolen og bag yderligere 30 min.
  5. Den burde nu være så varm at det bobler ude langs kanterne, så lad den stå i 10 min og køle af.
  6. Servér og nyd =)

Evt.:
  • Man kan komme squash skiver imellem kødsovsen og mosen.
  • Revet ost på toppen før man kommer den i oven giver en god smag og farve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar