mandag den 10. september 2012

Falafel (2-3 pers)







Af udbredte vegetarretter er denne nok den bedst kendte, de smager rigtig godt og det bedste er at de ikke føles som en sten i maven efter man har spist.

Der er mange forskellige varianter, men de indeholder de samme grund ingredienser, så hvis du vil have mindre chili eller mere koriander go ahead ;)

(HUSK: Kikærter skal ligge i blød minimum 10 timer og gerne natten over.)

Ingredienser:
  • 100 gr kikærter (tørrede)
  • 1 håndfuld frisk persille
  • ½ løg
  • ½ rødløg
  • 8 fed hvidløg
  • 1 chilipeber
  • 1½ tsk. spidskommen
  • 1½ tsk. koriander
  • 2 tsk. salt
  • 5 peberkorn
  • 2 spsk. hvedemel
  • Olie til stegning (ikke olivenolie da de skal steges ved høj temperatur.)

Fremgangsmetode:

Nu er der 2 muligheder:

I:
  1. Hæld vandet fra kikærterne (tjek for småsten).
  2. Kom alle ingredienser (undtagen olie ;) i en blender/foodprocessor og blend indtil en ensartet konsistens.
  3. Hæld 1-2 cm olie i en pande (gerne en lille pande så man ikke bruger så meget olie)
  4. Form dejen til flade "bøffer" og steg ca. 1 min. per side indtil gyldenbrune.
  5. Placér på noget køkkenrulle til at tørre

II:
  1. Hæld vandet fra kikærterne (tjek for småsten).
  2. Kom den i en  blender/foodprocessor og blend indtil en ensartet konsistens.
  3. Hæld det i en skål.
  4. Kom persille, løg, rødløg, hvidløg og chilipeber samt 2 spsk. kikærtemix i blenderen/foodprocessoren og blend.
  5. Bland denne mixtur sammen med resten af kikærtemixet og tilsæt krydderierne.
  6. Hæld 1-2 cm olie i en pande (gerne en lille pande så man ikke bruger så meget olie)
  7. Form dejen til flade "bøffer" og steg ca. 1 min. per side indtil gyldenbrune.
  8. Placér på noget køkkenrulle til at tørre.

Jeg har selv brugt metode I uden problemer.


Angående oliemængden, fordi man former dem flade (istedetfor kugler) behøver man ikke så meget olie, det behøver kun gå halvvejs op, og faktisk kan man stege dem i meget lidt olie (se billede).

(Grunden til mine varierer så meget i kulør er fordi jeg skulle finde ud af hvad jeg syntes smagte bedst, konklusion: de mellemlyse-lyse var de bedste, (hermed ikke sagt at de mørkebrune var dårlige, nej nej de var lækre alle og enhver.))

Serveringsforslag:
  • I Pitabrød er de awesome.
  • Sammen med en gulerodssalat. (se billedet øverst)
  • Sammen med Karryketchup/tomatketchup.

(NB! Man skal ikke tilsætte vand til blenderen for at få det til at mixe bedre, det gør dejen meget våd og uhåndtérbar.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar