Jeg stod i den situation at jeg skulle lave en kage til en veninde som er allergisk over for hvede. Jeg begyndte at lede efter alternative meltyper der ville virke i kager, men så stødte jeg på en kage opskrift helt uden mel! Og det blev jeg bare nødt til at prøve =D
Hvordan smager den så i forhold til de kager med mel? Jeg syntes at den smager bedre end de kager jeg har prøver med mel.
Ingredienser:
dej:
- 200 g mørk chokolade (min. 70%) - i mindre stykker
- 150 g usaltet smør
- 5 æg (medium) - opdelt i blommer og hvider
- 150 g rørsukker
- 100 g mandler - meget fint hakkede / stødte (jeg brugte en mini hakker )
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. bagepulver
Glasur:
- 50 g chokolade
- 1,5 spsk. usaltet smør
- 1,5 tsk. mælk
- 1,5 tsk. honning
- en lille sjat vanille ekstrakt
-Klargør en 23 cm springform med bagepapir i bunden, og smør langs kanten.
-Forvarm ovnen på 190 gr. C. (170 gr. varmluft).
-Kom smør og chokolade i en lille gryde og varm ved svag varme indtil det er smeltet sammen. Tag af varmen.
-Pisk æggehviderne stive (de er stive når man kan holde skålen på siden uden det bevæger sig).
-Kom halvdelen af sukkeret i og pisk det sammen også.
-Pisk den anden halvdel af sukkeret sammen med æggeblommerne, indtil cremet og luftig.
-Bland æggeblommerne sammen med chokoladeblandingen og bland uden alt for kraftige bevægelser.
Flot ikke!? |
-Bland mandler, kakaopulver og bagepulver og mix godt. Kom det i chokoladeblandingen, inkorporer det forsigtigt i.
-Kom dejen i springformen og bag i ovnen i 40-50 min. Tjek med en bambuspind.
-Efter bagningen skal den hvile i 30 min. i springformen før denne tages af. Derefter skal den afkøle fuldstændig på en rist.
Hvis man vil have en hel glat overflade ligger man kagen med bunden opad! |
Glasur:
-Kom chokolade og smør i en gryde og smelt over svag varme.
-Når det er smeltet tilsættes de øvrige ingredienser og man rør rundt indtil den får en skinnende overflade.
(Lad afkøle 3 min. før det smøres udover kagen.)
-Nu kan man pynte med kokos, orangeknas (se hér) friske jordbær eller anden frugt.
En halvdel med kokos den anden med orange knas. |
Velbekom! =D
P.S.: For flere opskrifter uden hvede tjek: http://www.wheat-free.org/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar