torsdag den 19. december 2013

Julefrokost med Mad med Medfølelse




D. 7 december holdt "Mad med Medfølelse" julefrokost. Det foregik sådan at alle tog en vegansk ret med, og så var der fællesspisning. Jeg havde været til deres sommerfest i august og det var så hyggeligt at jeg var bange for at julefrokosten ikke kunne stå mål med mine forventninger... Men det kunne det! Jeg ved ikke om det er fordi det er vinter og mørkt udenfor, om det er fordi det er jul men det var endnu mere hyggeligt den her gang - oh! jeg frygter for mine forventninger til deres næste fest bliver helt ustyrlige!



"Mad med Medfølelse" blev startet af Thomas Erex fra kærlighed og kikærter og Luna 'månebarnet' Krause for at udbrede det veganske budskab. Det de gør forskelligt (og rigtigt ifølge min mening) er, at i stedet for at sige til kødspisere at de gør noget forkert, og dunke dem i hovedet med facts og billeder af dyr i nød, så vil de hellere vise dem nogle gode opskrifter på vegansk mad, og hjælpe med forslag til hvordan man laver mad uden dyreprodukter (fx. bager kage uden æg).
     Jeg stødte først på dem tilbage i marts hvor de kørte en kampagne der hed "Marts med Medfølelse" de lagde opskrifter ud hver dag i hele marts og gav folk udfordringen at spise vegansk hele måneden. Jeg fulgte den ikke dengang, men fik mange inspirationer, og i dag er jeg godt på vej til kun at spise vegansk.
     Hvis i er blevet interesseret i at lære mere om "Med med Medfølelse" så kan i læse om dem hér og se deres facebook side hér.

Nå, tilbage til julefrokosten =)




Den ret jeg havde med til festen var en cremekage, jeg brugte min opskrift herfra (cremekage) jeg lavede en bund af mandler og dadler, og lavede den i et tærtefad, så der var kun et lag af hver creme hvilket jeg selv syntes fungerede bedre end den originale.



Vi var ca. 90 mennesker, og dermed også 90 ting at smage på!(!!!!) Jeg fik smagt på det meste, jeg tror jeg havde 4-5 forskellige slags hummus på min tallerken, 2 slags bøffer, Thomas smæskesteg, og meget andet og det var bare hovedretten! Til dessert fik jeg en banankage, nogle forskellige chokoladeting, en cupcake, og min egen kage (man skulle jo lige sikre sig at den smagte godt (det gjorde den ;)

Udover det overdådige mad så var der også et lotteri og underholdning.





I lotteriet havde alle fået et nummer på deres plads, og så trak Henriette fra "grøn, sund & lækker!" og Thomas numrene og uddelte gaver, der var mange dejlige præmier, og gæt hvem der vandt første præmie... Nej ikke ham.. heller ikke hende, kom nu... ja! MIG =D Det var en pose med lækkerier. Mandelmælk, smoothie, soyafløde, soy4you og VIP indkøbsnet fra Mad med Medfølelse, desuden gav det mig også et års medlemsskab af MmM Weeh!


 
Som underholdning blev der læst højt af en ungdomsroman og en børnebog der begge omfattede det at være veganer.



Senere på aften spillede Syrene Theresia (se hér) for os, og det var hér at hyggen nåede sit absolutte højdepunkt, folk sad foran hende på gulvet, og os andre sad helt roligt og lyttede. At høre hende spille gav samme følelse som man får når man bliver nusset på ryggen; man slapper helt af, ens vejrtrækning bliver roligere, man bliver lidt døsig - super behageligt.

Det jeg syntes er så dejligt ved disse sammenkomster, er ikke prisen (kun 20 kr.!), gevinster og goodiebags. Det er ikke engang maden! Det der gør dem bedre end andre arrangementer er den atmosfære der er i lokalet. Intet andet sted har jeg oplevet så mange flinke mennesker og så god stemning. Så her tilsidst vil jeg gerne sige tak! Tak til Thomas og Luna for at have skabt MmM, tak til alle jeg mødte og snakkede med til festen og tak til alle dem jeg ikke snakkede med for at give så dejlig en stemning. Jeg håber snart vi ses igen =)

Med venlige hilsner, fred og glæde. Namaste.

      -Thor



Nogle af de dejlige mennesker:

Per aka. Kilroy, hvad godt kan man sige om den mand som ikke allerede er blevet sagt?



 

 
 


Mig med sløjfe, kugle og engel i skægget =)

MADEN:



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar