torsdag den 5. december 2013

Vegansk risengrød




Jeg har længe (i over et år) ville lave risengrød på rismælk, jeg syntes bare at det lød smart! Du ved RISengrød med RISmælk, come on... det kan da ikke andet end at være en 'match made in heaven'!

Jeg valgte dog at blande noget kokosmælk i det for at give en mere cremet konsistens, kan man smage kokosmælken, ja en smule, men det er så lidt at det ikke genere risengrødssmagen.

Pro Tip: Hvis du vil have det til at gå hurtigere så kan man varme rismælken op i en separat gryde ved siden af grøden!



Ingredienser (til 2 pers.):
  • 1,5 dl. grødris
  • 4 dl. vand
  • 8 dl rismælk
  • 4 dl kokosmælk (en stor dåse)
  • 1 tsk. salt
  • Kanel og sukker
Fremgangsmåde:
  1. Kom 1,5 dl. grødris og 4 dl. vand i en gryde og varm op på middel-høj varme. Lad det koge i et par minutter.
  2. Nu skal der røres rundt =) Kom 2 dl. rismælk i og rør rundt. Når det koger igen tilsætter man yderligere 2 dl. rismælk. Gentag indtil alt rismælken er brugt. (man gør det på denne måde for at undgå at risengrøden brænder på)
  3. Når det koger igen så kom 4 dl. kokosmælk i, lad det koge op under omrøring, når det koger igen så skruer man varmen ned på lav.
  4. Tjek risengrøden ca. hvert 5 minut indtil grøden har fået en konsistens man er tilfreds med.
  5. Smag til med salt.
  6. Bland kanel og sukker.
  7. Kom grøden i en skål og strø kanel og sukker ud over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar