fredag den 27. december 2013

Lasagne med blomkåls-bechamel sauce


Som jeg skrev i blomkålscreme opskriften (se hér) så ville der komme mange flere indlæg med den, og her er det første.

Bolognesen giver fyldet, spinaten giver piftet, blomkålscremen giver den cremede tekstur, og croutonerne på toppen giver sprødheden alt i alt en frygtelig god lasagne.

Både linsebolognesen og blomkålscremen kan laves dagen før.

Der vil sandsynligvis være noget blomkålscreme til overs, dette kan gemmes og bruges til alverdens ting, bare lad fantasien lede dig =)

Ingredienser:
(4 pers)

Linsebolognese:
  • 2 spsk. oliven olie
  • 2 seleri stænger - hakket
  • 3 gulerødder - hakket
  • 2 løg - hakket
  • 4 fed hvidløg - fint hakke
  • 1/4 rød chilipeber- fint hakket
  • 250 g. champignoner 
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flåede tomater
  • 115 g. Røde linser
  • 4,5 dl vand 
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • timian ell. oregano
  • salt & peber
Blomkålscreme: 
  • 1,5 L vand
  • 1,5 grøntsagsboullion
  • ½ stort blomkålshovede - i florets (blomster eller hvad de nu hedder på dansk)
  • 2 spsk. oliven olie
  • 8 store fed hvidløg - fint hakket (mindre hvis man ikke er så hvidløgsglad som mig =D)
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1,5 dl plantemælk (jeg brugte rismælk)
  • (vandet som blomkålen koger i)
Andet:
  • 250 g spinat
  • 1 aubergine - i tynde skiver
  • Pasta plader
  • 1 pakke croutoner

Pyh ha, det var noget af en mængde =) Nu til det sjove,

Fremgangsmåde:
(hvis du vil se billeder af processen på bolognesen og blomkålscremen, så tryk på linkene, de vil tage dig til dem)

Linsebolognese:
  1. Kom olien i en varm gryde. Kom løg, gulerødder, seleri og hvidøg i. Steg i 4-5 min, indtil grøntsagerne er bløde
  2. Kom de resterende ingredienser i, og dæk med vandet og rør rundt.
  3. Bring i kog igen og lad simre delvis dækket med et låg i 20 min.
  4. Smag til med salt og peber.
Blomkålscreme:
  1. Bring 1,5 L vand i kog i en gryde. Tilsæt bouillonen og blomkålen og kog indtil helt møre (ca. 7-10 min.)
  2. Imens det koger så varmer man olien op i en non-stick pande på medium-lav varme.
  3. Når olien er varm kommer man hvidløget på og steger det under omrøring indtil helt mørt, (ca. 4 min). PAS PÅ at det ikke bliver brunt, da det så bliver bittert!
  4. Når blomkålen og hvidløget er klart tager man dem af varmen. (Hæld ikke vandet fra blomkålen)
  5. Kom blomkålsstykkerne i en blender med en hulske og kom 2,5 dl. af blomkålsvandet med i. Kom hvidløget i, tilsæt salt, peber og mælk.
  6. Blend grundigt indtil alt helt cremet, tilsæt evt. mere vand eller mælk indtil man er tilfreds med konsistensen. Smag til med salt, peber.
Andet:
  1. Steg aubergineskiverne ved høj varme på en pande i lidt olie indtil gyldne.
Samling:

1: Del bolognesen i 4 (dette kan gøre mentalt :p ) Læg ét lag bolognese i bunden af et ildfast fad. Læg et lag spinat, et lag blomkålscreme og et lag lasagneplader over.


2: Læg et lag bolognese, et lag aubergine skiver, et lag creme, et lag pastaplader


3: Læg et lag bolognese (dejligt forudsigeligt ikke!?), hvis der er mere aubergine og spinat tilbage lægges det over, læg et lag creme og et lag pastaplader.

4: Toppen: Læg et lag bolognese, et lag cremesauce. Slut af med at sprede et lag croutoner ud over toppen, pres dem lidt ned i saucen med en ske. (Jeg lagde croutoner først og det gjorde at de mistede meget af deres sprødhed, så gør som jeg siger, ikke som jeg gør ;)

 

5: Kom sølvpapir over og bag i en ovn v. 220 gr. indtil den bobler langs kanten (ca. 20 min.). Fjern stanniolen og bag videre i 5-10 min så toppen bliver fast.

6: Tag den ud og lad den køle af i 10-15 min.


7: Så er der serveret =)


2 kommentarer:

  1. Fed blomkålscreme!
    Jeg fandt din opskrift igår, da jeg søgte et alternativ til bechamelsovs.
    Det var en stor succes.

    SvarSlet