tirsdag den 31. december 2013

Dessert tærte 4-delt




Juleaften for mig var fællesspisning sammen med en masse rare mennesker. Vi skulle alle have en ret med, og jeg valgte at tage dessert med da jeg elsker at lave dem.

Jeg havde valget mellem flere forskellige fyld, og jeg kunne ikke bestemme mig, så jeg valgte dem alle =)

Der er 4 slags fyld, Blåbærsorbet, Kaki creme, kokosflødeskum og min nye favorit; appelsin-kokos creme som jeg nu vil kalde "Dessertens Hummus" Jeg ved godt det er noget af en påstand, men lav den selv og smag hvor god den er.!

Tærten er bedst kold, og alt i den kan tåle at komme i fryseren UNDTAGEN kokosfløskummen! Så hvis du fryser den ned, så lav cremen til sidst! (Jeg lavede den fejl at komme den i en industri fryser, og flødeskummen blev stenhård - Heldigvis kan i ligeså godt lære af mine fejl også :p )

Jeg formede dejen i 3 Yin-Yang forme omkring en centrum hvor kokosflødeskummen kom i, så alle slices af tærten ville få flødeskum med. Du kan selvfølgelig forme den helt som du selv vil, det er nemt og hurtigt med mandel-daddelbunden =)

Jeg kunne ikke komme på et passende topping til kaki cremen, så jeg undlod det. Mandariner ville være o.k. men ikke perfekt, jeg skal nok opdatere hvis jeg kommer på noget bedre.

Når du laver flødeskummen så sørg for at kokoscremen er helt afkølet under piskning, for at afhjælpe det så kom piskeris (fra elpiskeren) og røre skålen i fryseren inden piskningen.

Du kan sagtens erstatte et eller flere af fyldene med dine egne =)


Ingredienser:
Bunden:
  • 6 dl. Mandler - lagt i vand i mindst 30 min.
  • 6 dl. Dadler
Fyld 1 - Blåbær sorbet:
  • 1 Banan - Frosne/friske*
  • 3 dl. Blåbær - Frosne/friske*
Pynt:
  • 7 Blåbær
* Et af fyldene skal gerne være frossen så man ikke behøver at fryse den bagefter.

 Fyld 2 - Kaki creme
  • 2 Kakifrugter - godt modne - uden skind
  • 6-8 dadler - udstenede
 Fyld 3 - Appelsin/kokos/daddel creme - Dessertens Hummus
  • 6-8 dadler - udstenede
  • 2 dl. kokos kød (den faste hvide del)
  • 1-2 appelsiner - saften 
Pynt:
  • 1/4 æble i skiver
  • Kanel
Fyld 4 - Kokos flødeskum
  • 1 ds. Kokosmælk afkølet
Fremgangsmåde:

1: Bunden: Hæld vandet fra mandler og dadler, lad dem dryppe af.

2: Kom mandlerne i en foodprocessor og hak dem indtil mellem-hakket. Tilføj dadlerne først 3 dl. så 1 dl. af gangen indtil dejen har den konsistens man ønsker.

3: Spred det ud i et fad eller springform dækket med bagepapir. Lav en kant langs kanten, og lav dæmninger der inddeler tærten i 4 dele. Følg gerne mit eksempel =) 


4: Fyld 1: Kom banan i en foodprocessor og blend indtil cremet. Tilsæt blåbær. 

5: Fyld 2: Kom kakifrugt og dadler i en foodprocessor, blend indtil en ensartet masse. 

Helt moden kakifrugt u. skind

6: Fyld 3: Kom dadler og kokos i en foodprocessor, blend kort sammen, tilføj appelsinsaften og blend til en tyk creme. 

Ser det ikke bare lækkert ud!?
7: Drys kanel ud over æble skiverne, og mix det godt sammen.

8: Fyld 4: Tag dåsen ud af køleskab/fryser, åbn den, og fjern det øverste faste lag, undgå at få vandet med.

9: Læg det i den afkølede skål, og pisk det med en elpisker indtil det er luftigt, (det tager lidt tid). 

10: Samling: Kom creme 1,2 og 3 i hver deres kant-lomme og kom flødeskummen i midten. Fordel pynten på hver af cremerne, server =)




fredag den 27. december 2013

Lasagne med blomkåls-bechamel sauce


Som jeg skrev i blomkålscreme opskriften (se hér) så ville der komme mange flere indlæg med den, og her er det første.

Bolognesen giver fyldet, spinaten giver piftet, blomkålscremen giver den cremede tekstur, og croutonerne på toppen giver sprødheden alt i alt en frygtelig god lasagne.

Både linsebolognesen og blomkålscremen kan laves dagen før.

Der vil sandsynligvis være noget blomkålscreme til overs, dette kan gemmes og bruges til alverdens ting, bare lad fantasien lede dig =)

Ingredienser:
(4 pers)

Linsebolognese:
  • 2 spsk. oliven olie
  • 2 seleri stænger - hakket
  • 3 gulerødder - hakket
  • 2 løg - hakket
  • 4 fed hvidløg - fint hakke
  • 1/4 rød chilipeber- fint hakket
  • 250 g. champignoner 
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flåede tomater
  • 115 g. Røde linser
  • 4,5 dl vand 
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • timian ell. oregano
  • salt & peber
Blomkålscreme: 
  • 1,5 L vand
  • 1,5 grøntsagsboullion
  • ½ stort blomkålshovede - i florets (blomster eller hvad de nu hedder på dansk)
  • 2 spsk. oliven olie
  • 8 store fed hvidløg - fint hakket (mindre hvis man ikke er så hvidløgsglad som mig =D)
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1,5 dl plantemælk (jeg brugte rismælk)
  • (vandet som blomkålen koger i)
Andet:
  • 250 g spinat
  • 1 aubergine - i tynde skiver
  • Pasta plader
  • 1 pakke croutoner

Pyh ha, det var noget af en mængde =) Nu til det sjove,

Fremgangsmåde:
(hvis du vil se billeder af processen på bolognesen og blomkålscremen, så tryk på linkene, de vil tage dig til dem)

Linsebolognese:
  1. Kom olien i en varm gryde. Kom løg, gulerødder, seleri og hvidøg i. Steg i 4-5 min, indtil grøntsagerne er bløde
  2. Kom de resterende ingredienser i, og dæk med vandet og rør rundt.
  3. Bring i kog igen og lad simre delvis dækket med et låg i 20 min.
  4. Smag til med salt og peber.
Blomkålscreme:
  1. Bring 1,5 L vand i kog i en gryde. Tilsæt bouillonen og blomkålen og kog indtil helt møre (ca. 7-10 min.)
  2. Imens det koger så varmer man olien op i en non-stick pande på medium-lav varme.
  3. Når olien er varm kommer man hvidløget på og steger det under omrøring indtil helt mørt, (ca. 4 min). PAS PÅ at det ikke bliver brunt, da det så bliver bittert!
  4. Når blomkålen og hvidløget er klart tager man dem af varmen. (Hæld ikke vandet fra blomkålen)
  5. Kom blomkålsstykkerne i en blender med en hulske og kom 2,5 dl. af blomkålsvandet med i. Kom hvidløget i, tilsæt salt, peber og mælk.
  6. Blend grundigt indtil alt helt cremet, tilsæt evt. mere vand eller mælk indtil man er tilfreds med konsistensen. Smag til med salt, peber.
Andet:
  1. Steg aubergineskiverne ved høj varme på en pande i lidt olie indtil gyldne.
Samling:

1: Del bolognesen i 4 (dette kan gøre mentalt :p ) Læg ét lag bolognese i bunden af et ildfast fad. Læg et lag spinat, et lag blomkålscreme og et lag lasagneplader over.


2: Læg et lag bolognese, et lag aubergine skiver, et lag creme, et lag pastaplader


3: Læg et lag bolognese (dejligt forudsigeligt ikke!?), hvis der er mere aubergine og spinat tilbage lægges det over, læg et lag creme og et lag pastaplader.

4: Toppen: Læg et lag bolognese, et lag cremesauce. Slut af med at sprede et lag croutoner ud over toppen, pres dem lidt ned i saucen med en ske. (Jeg lagde croutoner først og det gjorde at de mistede meget af deres sprødhed, så gør som jeg siger, ikke som jeg gør ;)

 

5: Kom sølvpapir over og bag i en ovn v. 220 gr. indtil den bobler langs kanten (ca. 20 min.). Fjern stanniolen og bag videre i 5-10 min så toppen bliver fast.

6: Tag den ud og lad den køle af i 10-15 min.


7: Så er der serveret =)


søndag den 22. december 2013

Faux Flæskesteg med Flæskesvær! (Vegansk)




En af de første "rigtige" retter jeg prøvede da jeg blev vegetar var en nøddesteg. Det var juleaften sidste år, desværre smagte den ikke ret godt og skuffelsen over den har afholdt mig fra at prøve igen.. indtil nu!

Jeg fik en idé til at lave sprøde veganske flæskesvær og man kan ikke have flæskesvær uden steg, så jeg ledte efter en ny opskrift, jeg fandt en på en linsepostej, den tog jeg og modificerede den så den blev mere efter min smag. Resultatet var godt, RIGTIG godt!

Jeg serverede den med kogte kartofler, lidt revet gulerod og brun sovs.

(De lidt skæve mål er fordi jeg har koncerteret den fra engelske mål)

Ingredienser:
(6-8 personer)
steg:
  • 1,8 dl grønne linser
  • 4,2 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillion
  • 200 g champignon - hakket
  • 1 løg - hakket
  • 2 fed hvidløg - finthakket
  • 2 spsk. oliven olie
  • 1 lille grøn chili
  • 2,5 dl kogte ris (jeg brugte Jasmin ris)
  • 0,6 dl BBQ sauce
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk .peber
  • 1 spsk. frisk timian
  • Masser af muskatnød


svær:
  • 8 plader rispapir
  • Salt
  • Olie til dybstegning
Fremgangsmåde:

1: Stegen: Skyl linserne og kom dem i en gryde med vandet og bouillionterningen. Kog i 20-30 min. indtil helt møre. Mos dem med en kartoffelmoser.


2: Kom champignonerne på en tør pande og steg dem ved middel-høj varme indtil det meste af væden er fordampet og de er brunlige.

3: Når champignonerne er brunede så kom lidt olivenolie på panden og sauter løg, hvidløg og chili i nogle minutter indtil løgene er gyldne.


4: Kom de moste linser i en skål. tilføj champignon, løg-hvidløg-chili, risene, BBQ saucen og krydderierne - kort sagt alle ingredienserne.


5: Rør det godt sammen med en ske, smag til med krydderierne, og pres det blidt ned i en form smurt med lidt olie. Spred evt. lidt mere BBQ sauce ud over toppen.


6: Bag  i en ovn v. 175 gr. i 60-70 min. 

7: Sværene: Imens stegen bager så laves sværene.

8: Dæk rispapirene med koldt vand (dette kan gøres ved at fylde vand i en stor pande og lægge det deri) indtil den hårde/seje konsistens er væk og det er helt blødt og medgørligt. Spred det ud på et skærebræt og drys salt ud over.


 9: Rul det sammen og del i to "flæskesvær". Dybsteg dem i olie indtil gyldne (5-10 min.) Vær opmærksom på at når de steger så har de tendens til t klistre sammen, dette kan man bruge til sin fordel og lave en bred række så det minder endnu mere om flæskesvær, eller man kan holde dem adskilt med en gaffel.

 
 

10: Servering: Tag stegen ud af ovnen og lad den stå og køle lidt af.


11: Vend den på et skærebræt og skær den i skiver (den falder sandsynligvis fra hinanden, heldigvis påvirker dette ikke smagen =) læg et par "svær" ved og server med brun sovs og kartofler.


12: Velbekom og glædelig jul =)


(Inspiration:  http://vegetarian.about.com/od/maindishentreerecipes/r/ricelentilloaf.htm )


Daddelkugler (Grøn. Sund & lækker!s sunde havregrynskugler)



Hér er årets første juleopskrift, (ja det er lidt sent at den først kommer d. 22 dec :p)

Jeg prøvede for første gang at lave daddelkugler som et sundere alternativ til mine traditionelle havregrynskugler, og de smagte rigtig rigtig godt. Jeg fandt opskriften hos Henriette Vesterbak fra "Grøn, sund & lækker!" og jeg vil da lige anbefale jer at tjekke hendes blog ud også =)

Da det var første gang jeg lavede dem så eksperimenterede jeg lidt, jeg blandede en del af kuglerne med appelsinsaft, og jeg rullede dem i hele 5 forskellige ting.Min favorit var kardemommen =)

NB! De mætter rigtig meget(!)

Ingredienser:
(nok til 25 [store] stk)
  • 150 g dadler - udstenede
  • 1 dl mandelmælk* Eller appelsin saft
  • 80 g havregryn
  • 50 g kokosmel
  • 20 g kakaopulver
Pynt til rulning:
  • Rørsukker
  • Knuste bananchips
  • Kokos
  • Kardemomme
  • Kakaopulver
 *Kan erstattes med anden mælk, stærk kaffe eller appelsinsaft, tilsæt da nogle dråber mandel essens!

Fremgangsmåde:
1: Blend dadler og mælk sammen med en stavblender.

 

2: Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt med en ske.


3: Når de er mikset nogenlunde sammen så begyndt at ælte det med dine hænder indtil du har en fast kugle.


4: Tag en klump og rul den ud til en pølse. Skær pølsen i klumper på den størrelse man ønsker og form klumperne til kugler.


5: Kom pynten i små skåle, og rul kuglerne deri. (Hvis pynten har svært ved at hænge på så kan du dyppe fingrene i vand og påføre et tyndt lag på kuglerne lige inden du ruller dem.)


6: Læg dem på et fad eller i en dåse og stil dem køligt indtil de skal spises.


7: Server som juleslik =)
     
(Inspiration: http://henriettevesterbak.wordpress.com/2013/08/27/de-sunde-havregrynskugler/ )

torsdag den 19. december 2013

Julefrokost med Mad med Medfølelse




D. 7 december holdt "Mad med Medfølelse" julefrokost. Det foregik sådan at alle tog en vegansk ret med, og så var der fællesspisning. Jeg havde været til deres sommerfest i august og det var så hyggeligt at jeg var bange for at julefrokosten ikke kunne stå mål med mine forventninger... Men det kunne det! Jeg ved ikke om det er fordi det er vinter og mørkt udenfor, om det er fordi det er jul men det var endnu mere hyggeligt den her gang - oh! jeg frygter for mine forventninger til deres næste fest bliver helt ustyrlige!



"Mad med Medfølelse" blev startet af Thomas Erex fra kærlighed og kikærter og Luna 'månebarnet' Krause for at udbrede det veganske budskab. Det de gør forskelligt (og rigtigt ifølge min mening) er, at i stedet for at sige til kødspisere at de gør noget forkert, og dunke dem i hovedet med facts og billeder af dyr i nød, så vil de hellere vise dem nogle gode opskrifter på vegansk mad, og hjælpe med forslag til hvordan man laver mad uden dyreprodukter (fx. bager kage uden æg).
     Jeg stødte først på dem tilbage i marts hvor de kørte en kampagne der hed "Marts med Medfølelse" de lagde opskrifter ud hver dag i hele marts og gav folk udfordringen at spise vegansk hele måneden. Jeg fulgte den ikke dengang, men fik mange inspirationer, og i dag er jeg godt på vej til kun at spise vegansk.
     Hvis i er blevet interesseret i at lære mere om "Med med Medfølelse" så kan i læse om dem hér og se deres facebook side hér.

Nå, tilbage til julefrokosten =)




Den ret jeg havde med til festen var en cremekage, jeg brugte min opskrift herfra (cremekage) jeg lavede en bund af mandler og dadler, og lavede den i et tærtefad, så der var kun et lag af hver creme hvilket jeg selv syntes fungerede bedre end den originale.



Vi var ca. 90 mennesker, og dermed også 90 ting at smage på!(!!!!) Jeg fik smagt på det meste, jeg tror jeg havde 4-5 forskellige slags hummus på min tallerken, 2 slags bøffer, Thomas smæskesteg, og meget andet og det var bare hovedretten! Til dessert fik jeg en banankage, nogle forskellige chokoladeting, en cupcake, og min egen kage (man skulle jo lige sikre sig at den smagte godt (det gjorde den ;)

Udover det overdådige mad så var der også et lotteri og underholdning.





I lotteriet havde alle fået et nummer på deres plads, og så trak Henriette fra "grøn, sund & lækker!" og Thomas numrene og uddelte gaver, der var mange dejlige præmier, og gæt hvem der vandt første præmie... Nej ikke ham.. heller ikke hende, kom nu... ja! MIG =D Det var en pose med lækkerier. Mandelmælk, smoothie, soyafløde, soy4you og VIP indkøbsnet fra Mad med Medfølelse, desuden gav det mig også et års medlemsskab af MmM Weeh!


 
Som underholdning blev der læst højt af en ungdomsroman og en børnebog der begge omfattede det at være veganer.



Senere på aften spillede Syrene Theresia (se hér) for os, og det var hér at hyggen nåede sit absolutte højdepunkt, folk sad foran hende på gulvet, og os andre sad helt roligt og lyttede. At høre hende spille gav samme følelse som man får når man bliver nusset på ryggen; man slapper helt af, ens vejrtrækning bliver roligere, man bliver lidt døsig - super behageligt.

Det jeg syntes er så dejligt ved disse sammenkomster, er ikke prisen (kun 20 kr.!), gevinster og goodiebags. Det er ikke engang maden! Det der gør dem bedre end andre arrangementer er den atmosfære der er i lokalet. Intet andet sted har jeg oplevet så mange flinke mennesker og så god stemning. Så her tilsidst vil jeg gerne sige tak! Tak til Thomas og Luna for at have skabt MmM, tak til alle jeg mødte og snakkede med til festen og tak til alle dem jeg ikke snakkede med for at give så dejlig en stemning. Jeg håber snart vi ses igen =)

Med venlige hilsner, fred og glæde. Namaste.

      -Thor



Nogle af de dejlige mennesker:

Per aka. Kilroy, hvad godt kan man sige om den mand som ikke allerede er blevet sagt?



 

 
 


Mig med sløjfe, kugle og engel i skægget =)

MADEN: