lørdag den 25. maj 2013

Falafel ver. 2 (25 stk)




Så har jeg prøvet en ny falafel opskrift, og den var meget bedre end den forrige.

Ingredienser:
  • 4 dl (222 g.) tørrede kikærter - lagt i blød min. 10 timer
  • 6 fed hvidløg - presset
  • ½ løg - fint hakket
  • 1 god håndfuld persille - finthakket
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • salt & peber
  • ½ tsk. bagepulver
  • Olie tildybstegning

Fremgangsmåde:

1: Skyl kikærterne. Kom dem i en foodprocessor og blend til en grovkornet masse.(Det bliver mske nødvendigt at tilsætte en smule vand, men det må ikke blive for fugtigt!)

2: Overfør til en skål og tilsæt alt undtagen bagepulver og olie - mix godt.


3: Stil det til at trække 30-60 min.

4: Kom olie i en gryde og varm det op.

5: Bland bagepulver i mixet.

6: Gør dine hænder fugtige og form en kugle af mikset, og drop den i olien.

 
7: Kog indtil godt brune.


8: Servér i pitabrød med hjemmelavet dressing eller hummus og en masse grønt ;-)



 (Inspiration: http://humus101.com//EN/2007/03/13/an-easy-falafel-recipe/ )



Ingen kommentarer:

Send en kommentar