lørdag den 6. juli 2013

Min originale smoothie (new and improved) :D (1-2 pers.)



Jeg har en ven der er begyndt at lave smoothies (Se hans video hér) og i den forbindelse tænkte jeg at jeg lige ville opdatere min originale smoothie opskrift (smoothie 2-4 pers.) til hvordan jeg laver den nu.

Det er en perfekt start på dagen (den virker også godt mod tømmermænd) =D


Ingredienser:
  • 1 appelsin
  • 1 banan - skrællet
  • 1 håndfuld frosne jordbær (ca. 100 gr.)
evt.
  • 1 æble
  • friske jordbær

Fremgangsmåde:
  1. Skær skindet af appelsinen (skær så meget af den hvide membran af som muligt da det er bittert) og fjern kernerne.
  2. Kom appelsinen nederst i en blender (dette er vigtigt da der ikke er tilsat anden væske!) og kom banan (og æble) ovenpå.
  3. Blend til det er helt 'smooth' (See what I did there ;-)
  4. Tilsæt de frosne jordbær og blend igen (hvis man vil have en tykkere konsistens tilsættes flere bær).
  5. Server i 1 stort glas, eller 2 mellem.
  6. Nyd det boost af energi som den helst sikkert vil give dig =D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar